Måltiderne i vuggstuen

Hvert andet år stemmes der blandt forældrene om, hvorvidt der ønskes frokostordning eller ej. Der er i 2016 stemt ja til frokostordning i vuggestuen med virkning fra 1/9 2016.

I Sædding Gjesing området har alle vuggestue afdelinger frokostordning. Som udgangspunkt er tilbuddet en Frokostordning = frokost, men I vores område har vi erfaret, at vi godt kan få ordningen/pengene til at "slå til" til alle 3 måltider. Så børnene vil få mad både formiddag, middag og eftermiddag i Frokostordningen i Sædding Gjesing Området. Maden bliver produceret af Køkkenmedhjælper Bende Irene Jørgensen, maden produceres i afd. Fyrparken og leveres til Grønlandsparken af Irene hver dag. Irene har mange års erfaring med produktion af mad til vuggestuebørn. Menuen vil være varieret og bygge på Sundhedsstyrelsens anbefalinger for ernæring til småbørn og Fødevarestyrelsens kostråd. Der bruges meget økologiske varer samt årstidens frugt og grønt.

I børnehaven er frokostordningen blevet fravalgt og børnene skal derfor medbringe alle måltider hjemmefra.

Madpakker

Børnene medbringer hver dag en madpakke - helst i en madkasse - HUSK at skrive navn på denne. Til frugt skal børnene medbringe en frugtpose eller lille madpakke, som placeres i køleskabet i køkkenet.

I børnehaven skal alle børn have en drikkedunk med. Denne drikker de af i løbet af dagen og når der spises eftermiddagsmad. Vi har fra andre institutioner erfaret, af børn generelt drikker mere vand når de har adgang til deres egne drikke dunke. I skal som forældre fylde den om morgenen og så fylder personalet den i løbet af dagen. Som minimum skal drikkedunken med hjem hver fredag og gøres ren. Om sommeren på legepladsen tager vi drikkedunkene med på legepladsen, i de holdere der står i hver afdeling. Til madpakken serverer vi vand, da mælk hindrer optagelsen af jern fra maden. Desuden mætter mælk mere end vand. Børnene drikker mælk til madpakken.

Morgenmad for hele afdelingen

Der serveres hver dag morgenmad til de børn, som bliver afleveret i institutionen inden kl. 7.15 (hvis de ønsker det). Dette måltid er inkluderet i den takst man betaler for at have sit barn i institution. Dette måltid består typisk af: havregrød, havregryn, yogurth med müsli samt rugbrød med diverse pålæg. Der serveres mælk eller vand til morgenmaden.